Fast Fourier Transform

FFT (eng. Fast Fourier Transform) er en algoritme til beregning af Fouriertransformationen af en diskret serie af værdier. Den anvendes til digital signalbehandling.

Et signal kan være en optagelse af lyd. Når lyden er digitaliseret, som den er på en musik-CD, kan den Fouriertransformeres med FFT. I den transformerede serie kan udvalgte frekvenser forstærkes eller dæmpes. Derefter kan serien transformeres tilbage og afspilles som lyd, hvor f.eks. diskant eller bas er hævet eller sænket.

Ved at fjerne frekvenser fra serien kan signalet komprimeres. Det således komprimerede signal kan overføres over langsomme dataforbindelser og efter modtagelsen transformeres tilbage. Det signal, som høres i den anden ende, er ikke identisk med det oprindelige signal, men hvis frekvenserne vælges rigtigt vil man kun kunne høre en mindre forskel.

Metoden anvendes også videnskabeligt. Det er muligt ved hjælp af FFT at sammenligne to signaler og identificere komponenter, som med en relativ tidsforskydning indgår i begge signaler. Det anvendes indenfor seismologi til at analysere seismiske signaler, som er registreret på forskellige geografiske positioner. De komponenter i signalerne, som stammer fra samme jordskælv, kan udskilles fordi de ligner hinanden. Tidsforskellen bruges til at fastslå hvor skælvet fandt sted.

Et digitalt foto kan opfattes som en todimensional serie af diskrete værdier. FFT kan også anvendes på todimensionale serier, og anvendes således til komprimering af billedet ved at fjerne frekvenser, som ikke indeholder væsentlig billedinformation.

Den første matematiker, som anvendte FFT, var Gauss omkring 1805. Pga. af hans store grundighed nåede han, som så meget andet, ikke at publicere sine resultater. Det medførte, at de gik i glemmebogen, indtil de genopdagedes af James W. Cooley og John W. Tukey i 1965.